Nyheder
Vi tænker grønt og sparer (mange) penge med WasteApp!
I EAT-køkkenet, København, bliver der hver dag lavet mad til mere end 6.000 børn. Deraf er der naturligvis en anselig mængde affald og Helene Hansen har taget ansvar for at sikre at affaldet sorteres korrekt og at der er fokus på omkostningerne. Helene Hansen fortæller:
”Vi har sat affaldshåndtering på dagsordenen, dels fordi vi gerne vil bidrage til et grønnere miljø, dels fordi vi kan se, at der er rigtig god økonomi i at sortere affaldet korrekt og ikke mindst at optimere vores tømningsrutiner på de forskellige containere. Siden vi overgik til selv at bestille tømninger på alle vores containere via WasteApp, har vi reduceret antallet af tømninger markant. Vi har blandt andet beregnet, at ved at sætte fokus på tømningerne har vi alene på den ene af vores containere, reduceret antallet af tømninger med hele 50% og deraf årligt sparet næsten kr. 10.000,00. Det er absolut værd at gå efter!" slutter Helene Hansen.
Tomatsuppe, grøntsagsburgere og friskbagt brød suser ud af EAT-køkkenet hver eneste dag og med næsten 100 % økologiske fødevarer bidrager Helene Hansen og hendes kollegaer til et grønnere miljø og med WasteApp som effektivt arbejdsredskab og hjælp til at sikre optimal udnyttelse af containerkapaciteten, tillige et renere miljø.
Skal dit firma også være med i vores efterhånden ret store WasteApp-familie? - kontakt os på 70 26 54 54 eller mail wastetech@wastetech.dk. Du kan prøve helt gratis i 14 dage!