Nyheder
Pressemeddelelse
Team NBC Elite bliver til Team WasteApp-AVIS!
Det er med stor glæde, at Team NBC Elite kan meddele, at holdet skifter navn med øjeblikkelig virkning.
Det skyldes, at holdet har indgået to nye sponsor-aftaler med to virksomheder, der sammen kommer til at udgøre holdets nye navn; Team WasteApp-AVIS.
- De to nye sponsorater er en kæmpestor og meget positiv nyhed for os, fordi vi ikke bare har fået to nye samarbejdspartnere, der kan være med til at bringe os videre. Vi har også fået et økonomisk fundament,
der giver holdet helt nye muligheder i den kommende sæson, siger team manager Henrik Stegmann.
Og de nye sponsorer er også rigtig glade for det kommende samarbejde.
Peter Jakobsen fra WasteLand Technology, der står bag WasteApp fortæller:
- Vi er en ung virksomhed, der har et mål om hele tiden at være i udvikling og hele tiden udfordre status quo. Vi søger potentialet i at gøre det lidt bedre i dag, end vi gjorde i går. Vores app (WasteApp) er udviklet præcis med udgangspunkt i det mål, hvilket handler om kontinuerligt at gøre hverdagen lettere for vores kunder ved at optimere alle deres processer omkring affaldshåndteringen. Og så vil vi rigtig gerne være anderledes, både i vores arbejdsform, kundeservice og vores ansigt udadtil. Vi synes, at netop det at gå ind i cykelsporten og blive navnesponsor på et ungt cykelhold, der, lige som os, hele tiden skal udfordre den eksisterende elite og hele tiden skal søge at gøre det lidt bedre i dag, end de gjorde i går, passer fantastisk til vores overordnede forretningsmål. Da vi fik præsenteret projektet og potentialet var vi ikke i tvivl om, at vi med dette sponsorat både vil få en spændende oplevelse som samarbejdspartner og samtidig får vi også en anderledes og god måde at markedsføre vores app på, præcis i vores ånd. Det har naturligvis også været en faktor, at vi brænder for cykelsporten og selv er ivrige cyklemotionister.
Den samme glæde mærkes hos AVIS. Commerciel Direktør Lars Dissing siger:
- Vi er stolte af vores sponsorat på det nye cykelhold i Næstved. Lederen af vores AVIS Station i Næstved, Kim Petersen, kommer til at have et tæt samarbejde med cykelholdet i hverdagen så de altid har de rigtige biler, minibusser og varebiler. Kim vil sammen med resten af AVIS i Danmark følge resultaterne fra holdet tæt.
De bedste hilsner
Henrik Stegmann
Team manager
Team WasteApp-AVIS