Nyheder
I anledning af at vi, for ikke så længe siden, passerede bruger nr. 1.000, syntes vi, at det var passende at fortælle, hvem der var vores allerførste bruger, nemlig Lars Bo Nielsen, Facility Manager hos Ambu.
Det er super hyggeligt at besøge vores kunder, så når lejligheden er der, slår vi til. ”Bruger nr. 1.000” var derfor en rigtig god lejlighed til at besøge bruger nr. 1. Derfor tog vi i sidste uge en tur til Ballerup for at besøge Ambu og tage en snak med Lars Bo Nielsen. Ambu har været kunde hos os i nu 3 år og heldigvis er Lars Bo Nielsen stadig mere end tilfreds for at have WasteApp som arbejdsredskab i hverdagen.
Det er primært featuren med at bestille tømning af Ambu’s containere som glæder Lars Bo Nielsen, en feature han bruger flere gange ugentlig.
”Det gør simpelthen hverdagen lettere”.
Et andet vigtigt emne for en virksomhed som Ambu er at dokumentationen er på plads og her kan Ambu i WasteApp – via loggen – finde alle deres bestillinger med hvem, hvad og hvornår.
Og, naturligvis følger Ambu med i app’ens udvikling og hvorledes vi fremadrettet vil udvikle digitale features, der kontinuerligt vil kunne tilbyde Ambu, samt vores mange andre kunder, bedre og bedre overblik over deres samlede opgaver omkring håndtering af virksomhedens affald.
Vi gør os rigtigt umage med at levere uovertruffen service til Ambu – og alle vores øvrige kunder – og det bliver vi ved med.